High Five

I Københavns vuggestuer og børnehaver arbejder vi hver dag med at skabe en tryg, sund og lærerig hverdag for byens godt 30.000 børn. Vi styrker dem i at være nysgerrige og fulde af gå-på-mod i de fem år, hvor de første venskaber knyttes, og hvor sprog og krop skal mestres.

Vi har brug for flere, som hver dag gør den største forskel for de mindste. Er det dig?

5 veje til høj kvalitet i børnehøjde

1
Nummer 1
Styrket åbenhed og dialog om den pædagogiske kvalitet

Københavns Kommune har indført et ambitiøst pædagogisk tilsyn som et vigtigt arbejdsredskab til at udvikle den pædagogiske kvalitet. Tilsynet skaber åbenhed om kvaliteten og inddrager forældre og medarbejdere i opfølgningen. Siden indførelsen af tilsynet er antallet af udfordrede institutioner faldet markant.

2
Nummer 2
Stærk pædagogisk ledelse

Pædagogisk kvalitet handler ikke kun om antallet af dygtige medarbejdere, men i høj grad også om god, faglig ledelse. Derfor lancerer vi i 2021 en ny 2-årig efteruddannelse i pædagogisk ledelse sammen med Aalborg Universitet. Vi har også et ledertalentprogram for pædagoger, der overvejer at gå ledervejen.

3
Nummer 3
Vi uddanner flere pædagoger

I København mangler vi pædagoger – ligesom i resten af landet. Derfor arbejder vi målrettet med at videreuddanne flere af vores dygtige medhjælpere til pædagoger gennem merituddannelsen. Og vi er med i en ny merit-pædagoguddannelse for akademikere, der ønsker et sporskifte i arbejdslivet med løn under uddannelsen.

4
Nummer 4
Ambitiøs indsats for
udsatte børn

Mange pædagoger brænder for at gøre en forskel for udsatte børn. Hos os er der ekstra personale i institutioner med mange udsatte børn, og der er en socialrådgiver tilknyttet institutionen. Når der er særlige udfordringer, kan alle institutioner desuden få specialiseret hjælp fra Børne- og Ungdomsforvaltningens pædagogiske konsulenter, kompetencepædagoger, støttepædagoger og psykologer.

5
Nummer 5
Flere voksne i børnehaver og vuggestuer allerede i 2022

Københavns vuggestuer og børnehaver får minimumsnormeringer og dermed flere pædagogiske medarbejdere allerede fra 2022. Det nationale krav om minimumsnormeringer gælder først fra 2024.

Mød en medarbejder

Luise
pædagogisk leder

– At lede pædagoger er en stor og vigtig opgave, som jeg bliver klogere på hver dag. Jeg arbejder med mennesker, som arbejder med mennesker. Og som pædagoger lægger vi hele vores væren ind i vores arbejde. Så jeg skal balancere og afstemme både følelser og faglighed. Det kræver en god portion empati – at man kan læse folk og stemninger uden at gå på kompromis med ens drømme for børnene.

Kristina
pædagog

– Det er vigtigt for mig at give alle børn deltagelsesmuligheder. Der kan fx sagtens være et barn, som til en start ikke har lyst til at røre ved den snegl, vi har fundet. Og så skal jeg sikre, at han eller hun er med på en anden måde – fx ved at holde bakken med dyrene.

Andreas
pædagogstuderende

– I gymnasiet var jeg i tvivl om, hvad jeg egentlig ville, og i mange år troede jeg, at jeg skulle være skolelærer. Men i mit sabbatår fik jeg job i en vuggestue. Jeg kunne med det samme mærke, at jeg blev enormt forelsket i det pædagogiske fag og den måde, børn leger og tænker på. Jeg fandt bare min rette hylde lige dér.

Sonja
pædagog

– Med sang har vi skabt et univers, hvor børnene hele tiden ved, hvad de skal. Alle overgange i løbet af en dag markeres med en sang. Vi synger, når vi skifter ble, når vi skal spise, på tur, på legepladsen, og når vi siger farvel. Sangen er en vigtig rutine hos os, der giver ro og overskud til at være. Og børnene stortrives med det.

Cecilie
sporskiftestuderende

– Man kommer indimellem til at sige, at man ’bare’ er pædagog – men det er man ikke bare. Hvis børnene ikke kan blive passet, kan samfundet ikke fungere. Det er er et vigtigt stykke arbejde, vi udfører, og et arbejde, man kan være stolt af. Hvis vi ikke selv kan være stolte af vores profession, hvem kan så?

Laura
pædagog

– Det er ikke længe siden, vi kiggede på kompostbunken, og børnene råbte ”aaaad, det lugter”, mens vi stod og kiggede på de gamle grøntsagsskræller med ormene i. Men hvis man gerne vil have jordbær og gulerødder og alle de andre ting, vi godt kan lide, så skal man bruge jord og kompost. Det fangede børnene ret hurtigt.

Grønne ideer i det blå

I København er der ikke langt fra stenbro til
naturvidenskabelige hovedbrud hos de mindste,
når vi inviterer naturen ind i institutionerne
eller tager på tur ud i det blå.

Et fællesskab med plads til at være sig selv

Der er ikke langt mellem grin og gråd,
krammere og krigserklæringer, når de første
venskaber knyttes og personligheder formes.

Ukueligt gå på-mod

I Københavns daginstitutioner støtter vi børnene
i at gå deres egne veje, og vi hjælper dem tilbage
på sporet, når gå på-modet går i stå.

Hej krop

Fra de første pincetgreb til de avancerede piruetter,
folder vi børnenes sanser ud og sætter både
fin- og grovmotorikken i spil.

Ord, der gror

At lære at tale er også at kunne lytte. Når vi går på opdagelse,
ser vi ikke kun ting i børnehøjde, vi bruger også oplevelserne
til at koble sprog på alt det, vi ser, lytter til og taler om sammen.

Stor kunst til små skabere

I København er kulturen aldrig længere væk end lige
rundt om hjørnet. Børn i Københavns daginstitutioner
kan fx lave morgengymnastik på Glyptoteket og lege
bogstavleg på det Kongelige Bibliotek.

Informationsmøde om pædagoguddannelsen

Københavns Professionshøjskole holder informationsmøde
om pædagoguddannelsen d. 3. juni 2021. Læs mere hos
Københavns Professionshøjskole