High Five
I Københavns vuggestuer og børnehaver arbejder vi hver dag med at skabe en tryg, sund og lærerig hverdag for byens godt 30.000 børn. Vi styrker dem i at være nysgerrige og fulde af gå-på-mod i de fem år, hvor de første venskaber knyttes, og hvor sprog og krop skal mestres.
Vi har brug for flere, som hver dag gør den største forskel for de mindste. Er det dig?
5 veje til høj kvalitet i børnehøjde
Københavns Kommune har indført et ambitiøst pædagogisk tilsyn som et vigtigt arbejdsredskab til at udvikle den pædagogiske kvalitet. Tilsynet skaber åbenhed om kvaliteten og inddrager forældre og medarbejdere i opfølgningen. Siden indførelsen af tilsynet er antallet af udfordrede institutioner faldet markant.
Pædagogisk kvalitet handler ikke kun om antallet af dygtige medarbejdere, men i høj grad også om god, faglig ledelse. Derfor lancerer vi i 2021 en ny 2-årig efteruddannelse i pædagogisk ledelse sammen med Aalborg Universitet. Vi har også et ledertalentprogram for pædagoger, der overvejer at gå ledervejen.
I København mangler vi pædagoger – ligesom i resten af landet. Derfor arbejder vi målrettet med at videreuddanne flere af vores dygtige medhjælpere til pædagoger gennem merituddannelsen. Og vi er med i en ny merit-pædagoguddannelse for akademikere, der ønsker et sporskifte i arbejdslivet med løn under uddannelsen.
udsatte børn
Mange pædagoger brænder for at gøre en forskel for udsatte børn. Hos os er der ekstra personale i institutioner med mange udsatte børn, og der er en socialrådgiver tilknyttet institutionen. Når der er særlige udfordringer, kan alle institutioner desuden få specialiseret hjælp fra Børne- og Ungdomsforvaltningens pædagogiske konsulenter, kompetencepædagoger, støttepædagoger og psykologer.
Københavns vuggestuer og børnehaver får minimumsnormeringer og dermed flere pædagogiske medarbejdere allerede fra 2022. Det nationale krav om minimumsnormeringer gælder først fra 2024.
Mød en medarbejder
pædagogisk leder
– At lede pædagoger er en stor og vigtig opgave, som jeg bliver klogere på hver dag. Jeg arbejder med mennesker, som arbejder med mennesker. Og som pædagoger lægger vi hele vores væren ind i vores arbejde. Så jeg skal balancere og afstemme både følelser og faglighed. Det kræver en god portion empati – at man kan læse folk og stemninger uden at gå på kompromis med ens drømme for børnene.
pædagog
– Det er vigtigt for mig at give alle børn deltagelsesmuligheder. Der kan fx sagtens være et barn, som til en start ikke har lyst til at røre ved den snegl, vi har fundet. Og så skal jeg sikre, at han eller hun er med på en anden måde – fx ved at holde bakken med dyrene.
pædagogstuderende
– I gymnasiet var jeg i tvivl om, hvad jeg egentlig ville, og i mange år troede jeg, at jeg skulle være skolelærer. Men i mit sabbatår fik jeg job i en vuggestue. Jeg kunne med det samme mærke, at jeg blev enormt forelsket i det pædagogiske fag og den måde, børn leger og tænker på. Jeg fandt bare min rette hylde lige dér.
pædagog
– Med sang har vi skabt et univers, hvor børnene hele tiden ved, hvad de skal. Alle overgange i løbet af en dag markeres med en sang. Vi synger, når vi skifter ble, når vi skal spise, på tur, på legepladsen, og når vi siger farvel. Sangen er en vigtig rutine hos os, der giver ro og overskud til at være. Og børnene stortrives med det.
sporskiftestuderende
– Man kommer indimellem til at sige, at man ’bare’ er pædagog – men det er man ikke bare. Hvis børnene ikke kan blive passet, kan samfundet ikke fungere. Det er er et vigtigt stykke arbejde, vi udfører, og et arbejde, man kan være stolt af. Hvis vi ikke selv kan være stolte af vores profession, hvem kan så?
pædagog
– Det er ikke længe siden, vi kiggede på kompostbunken, og børnene råbte ”aaaad, det lugter”, mens vi stod og kiggede på de gamle grøntsagsskræller med ormene i. Men hvis man gerne vil have jordbær og gulerødder og alle de andre ting, vi godt kan lide, så skal man bruge jord og kompost. Det fangede børnene ret hurtigt.
Grønne ideer i det blå
I København er der ikke langt fra stenbro til
naturvidenskabelige hovedbrud hos de mindste,
når vi inviterer naturen ind i institutionerne
eller tager på tur ud i det blå.
læreplanstemaet 'Natur, udeliv og science'
I København har vi en hel afdeling dedikeret til bæredygtig udvikling, der omsætter grønne ideer til aktiviteter ude i det blå for byens børnehaver og vuggestuer.
I Københavns daginstitutioner arbejder vi målrettet med at vække børnenes nysgerrighed og lyst til at udforske naturen og vores omverden. Vi snakker med børnene om naturfænomener som vejret og årstidernes skiften og undersøger, hvordan frø bliver til planter, eller hvordan mennesker påvirker naturen. Det kan give anledning til store eksistentielle spørgsmål og overvejelser hos børnene. Vi undersøger svarene sammen i stedet for at forklare. Målet er, at børnene får interesse, kærlighed til og forståelse for naturen. I København har vi også masser af små skraldehelte, der hjælper både børn og voksne med at samle skrald og sortere affald, så vi sammen kan passe på naturen og dyrene.
Vi træner også børnenes matematiske opmærksomhed, når vi for eksempel går på jagt efter ting, der er runde eller firkantede, eller når vi udforsker tal og sammenligner mængder og størrelser. Det handler alt sammen om at give børnene en grundlæggende naturvidenskabelig dannelse.
5 hurtige om de københavnske daginstitutioner
1
Gentagelser gør godt
2
Mums
3
Naturligvis
4
1 kilo klogere
5
Krop og sind
Et fællesskab med plads til at være sig selv
Der er ikke langt mellem grin og gråd,
krammere og krigserklæringer, når de første
venskaber knyttes og personligheder formes.
læreplanstemaet 'Social udvikling'
I de københavnske dagtilbud støtter vi byens børn i at tage del i fællesskabet. Børnene oplever at høre til og lærer at finde vejene til at bringe sig selv i spil sammen med andre. De oplever at andres måde at tænke og handle på kan være lige så god som deres egen. Gennem legen støtter vi fx børnene i at sætte ord på egne og andres følelser og behov.
Børnene lærer at sætte grænser og vise tillid. Det handler om at vise empati, gå på kompromis og i sidste ende at knytte venskaber. Når vi for eksempel træner fodbold i den lokale park, er teknik blot en lille del af det, vi arbejder med. Den større lektion handler om samspil og giver gods til et sundt socialt liv, hele livet.
I København prioriteter vi desuden samværet omkring vores måltider højt. Vi serverer sund, økologisk og varieret mad, som kan hjælpe børnenes mad-mod på vej. I daginstitutionerne får alle børnene de mellemmåltider, de har brug for i løbet af dagen, og 94 % af daginstitutionerne serverer fælles frokost – i langt de fleste tilfælde produceret af institutionen selv.
Vi pædagoger kan godt være lidt for beskedne omkring vores faglighed. Vi passer jo ikke bare børn. Vi lægger nogle vigtige grundsten i deres livsfundament.
Ukueligt gå på-mod
I Københavns daginstitutioner støtter vi børnene
i at gå deres egne veje, og vi hjælper dem tilbage
på sporet, når gå på-modet går i stå.
læreplanstemaet 'Alsidig personlig udvikling'
I de københavnske vuggestuer og børnehaver støtter vi byens børn i at gå deres egne veje, og vi hjælper dem tilbage på sporet, når gå på-modet går i stå. Det handler om at give børnene mod på at prøve ting, der er nye og ukendte og om at øge barnets selvrespekt, selvtillid og selvværd.
Gennem leg med andre motiverer vi børn til at være engagerede og fastholde opmærksomheden på en aktivitet i længere tid. De øver sig i at vente på, at det bliver deres tur, finder deres plads i gruppen og lærer at udsætte egne behov.
Et vigtigt redskab til at støtte børnenes udvikling, er vores ambitiøse pædagogiske tilsyn i København, som understøtter medarbejdernes arbejde med at skabe kvalitet i børnehøjde og udvikle den pædagogiske praksis.
Det kan være en udfordring at få alle børn med, men jeg ser det som en fornem opgave at få lov til at løse det. For det handler om at styrke det enkelte barns selvværd og plads i fællesskabet.
Hej krop
Fra de første pincetgreb til de avancerede piruetter,
folder vi børnenes sanser ud og sætter både
fin- og grovmotorikken i spil.
læreplansteamet 'Krop, sanser og bevægelse'
I Københavns vuggestuer og børnehaver vækker vi børnenes bevægelsesglæde og gør dem fortrolige med deres egen krop. Vi øver fx børns finmotorik, når vi tegner, klipper efter en streg eller laver perleplader. Når vi klatrer, graver, hinker eller går længere ture øver vi barnets udholdenhed og styrke.
På den måde bliver børn fortrolige med egen krop, både når vi rører os, og når vi sidder stille og koncentrerer os.
Vores pædagogiske medarbejdere tænker ofte krop og sanser ind i aktiviteterne – fx når vi leger med mad og smager på det. Børnenes sanser bliver vækket, når vi fx går på opdagelse i en rødbede, der bliver duftet til, følt på, lyttet til, leget med, lavet figurer af og ikke mindst smagt på. Og når vi laver balancegang, forhindringsbane og børneyoga, udfordrer vi børnenes bevægelse.
Ord, der gror
At lære at tale er også at kunne lytte. Når vi går på opdagelse,
ser vi ikke kun ting i børnehøjde, vi bruger også oplevelserne
til at koble sprog på alt det, vi ser, lytter til og taler om sammen.
læreplanstemaet 'Kommunikation og sprog'
Når vi går på opdagelse sammen og møder verden i børnehøjde, lærer vi sammen med børnene. Fra de første eksperimenter med lyde og spæde ord og sætninger til komplekse tankerækker og nye ideer. Sådan udvikler sprog og intelligens sig parallelt med hinanden, og udviklingen af børnenes sprog er afgørende for, at de forstår sig selv, hinanden og den verden, de begår sig i. Børnene lærer at lytte, forklare sammenhænge, svare, reflektere over svar og oplysninger og forstå en kollektiv besked.
Når vi for eksempel besøger teatre i København, bruger vi scenekunsten som metode til at vække børnenes interesse for Københavns historie og arbejder kreativt med udviklingen af børns sprog.
Og der er alt andet end sneglefart over feltet, når vi bruger snegle til at sætte ord på dyrenes verden, eller når vi laver mad, mens vi tæller æbler og sætter ord på vores smagsoplevelser.
Pædagoger er specialister i børns udvikling og dannelse. Og de specialister har vi brug for. Vi skal sikre, at flere ønsker at gøre en stor forskel for de mindste.
Stor kunst til små skabere
I København er kulturen aldrig længere væk end lige
rundt om hjørnet. Børn i Københavns daginstitutioner
kan fx lave morgengymnastik på Glyptoteket og lege
bogstavleg på det Kongelige Bibliotek.
læreplansteamet 'Kultur, æstetik og fællesskab'
Børns skabertrang kan ingen holde nede. Heldigvis. I København kan vi endda fodre den med alt fra morgengymnastik på Glyptoteket, bogstavleg på Det Kongelige Bibliotek til forestillinger på Anemoneteatret.
Vi støtter børnenes glæde ved æstetiske oplevelser – bl.a. gennem vores samarbejde med byens kulturinstitutioner, hvor vi laver aktiviteter for de mindste. De bliver både inspireret af kunstneriske værker, gode historier, teater og arkitektur og får rig mulighed for at folde deres egen skabertrang og ideer ud.
På den måde lærer børnene om sig selv og får blik for andre kulturer samtidig. Rigtig mange af aktiviteterne er gratis for vuggestuer og børnehaver, så det er sådan set kun fantasien, der sætter grænser. Og fantasien har heldigvis gode kår hos byens børn, der bliver mødt med både indtryk og udtryksmuligheder i fællesskab med andre børn. Selv de mindste skabere får nemlig meget ud af mødet med den store kunst og verden omkring den.
Informationsmøde om pædagoguddannelsen
Københavns Professionshøjskole holder informationsmøde
om pædagoguddannelsen d. 3. juni 2021. Læs mere hos
Københavns Professionshøjskole